Tips og tricks

Fordele og ulemper ved et billigt webhotel

Billig hosting kan være tillokkende, for hvem ønsker ikke at spare penge? Selvom webhosting ikke er det dyreste, så er der alligevel ofte et stor spænd mellem de dyre og billige webhoteller. Mange har tendens til udelukkende at kigge på prisen og vælger de billige webhoteller. Men er det nu også en god idé? Vi kommer ind på fordele og ulemper i løbet af denne artikel.

Fordelene ved det billige webhotel

Lad os begynde med de fordele, der er forbundet med et billigt webhotel.

1. Pris

Det billige webhotels helt store fordel er prisen. Nogle udbydere tilbyder det fra helt ned til 10-12 kroner om måneden. Det er rigtig billigt. Dog skal du være opmærksom på, at der næsten altid kommer et startgebyr på. Det kan være fra alt mellem 100+ kroner. Du betaler altid for et år ad gangen, og derfor vil prisen reelt set først gøre sig gældende fra år 2, hvor du så betaler for et nyt år.

2. Tilstrækkeligt for mange

Selvom der kan være begrænsede muligheder med et billigt webhotel, så er det faktisk de færreste, der nogensinde får brug for mere. Der er som regel rigeligt med serverplads til både mails samt en mindre hjemmeside. Derfor bør du ikke bekymre dig, om der mon er plads nok, med mindre du har en meget stor hjemmeside med store billeder og mange undersider. Kig dog altid lige en ekstra gang på, hvor mange GB du har til rådighed. Nogle webhoteller har stadig begrænsning på trafikmængde. Det er dog ikke så mange mere, som der har været. Markedet for webhoteller er meget konkurrencepræget, så derfor konkurrerer udbyderne hårdt om kunderne. Gå altid efter et webhotel med fri trafik, da du så ikke skal have denne bekymring.

Ulemperne ved et billigt webhotel

Der er selvfølgelig også nogle ulemper ved det billige webhotel.

1. Begrænset support

Når en ydelse er billig i forhold til nogle andre, er der som regel sparet på noget. Ved de billige webhoteller bliver der ofte sparet supporten. Det kan betyde, at du må vente længe på at få svar på dine spørgsmål, eller også er supporten ikke så kompetent.

2. Du har ikke altid din egen server

En af fordelene ved at have et godt webhotel er, at du får din egen eller meget plads på en server. Det kan betyde, at din hjemmeside nogle gange kan være langsom, hvis en af de andre hjemmesider har mange besøgende. Det svarer faktisk bare lidt til, hvis naboen holder fest. Så har du heller ikke ro. Det samme har din hjemmeside ikke. Når du vælger et af de billigere webhoteller så undersøg altid, hvor meget serverplads der er.

Der er fordele og ulemper ved begge løsninger. Nu kender du dem og kan derfor bedre holde dem op mod dine behov. Mange vil sagtens kunne klare sig mere end godt med et af de billigere webhoteller.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *